tirsdag den 19. maj 2009

DAL 2009-2 og DGI på søndag

Tirsdagens træning var her til aften byttet ud med DAL, hvor det var tid til at løbe 2. bane. Banen var enkelte steder meget udfordrende og gav anledning til en del spekulationer om, hvordan disse nemmest kunne forceres - uden at miste hunden. Det viste sig dog, at det ikke var helt så kompliceret, som først antaget. Der blev løbet mange flotte løb - enkelte af disse var dog med en fejl eller to. Men det lykkedes dog at få de eftertragtede 3 fejlfrie løb i hus for de store hunde. Tiderne kunne være bedre, men vi er stadig med i konkurrencen.

På søndag går det løs igen på banen, da KAF afholder næstsidste delturnering i årets DGI Landsdelsturnering. KAF er lidt bagud på point, så vi har brug for massiv opbakning på søndag, så hvis du ikke allerede har lovet dig til anden side, så kig forbi og hep på os. Vi kunne måske også bruge en hjælpende hånd eller to. Vi starter kl. 0900 med første løb, og fortsætter til engang i løbet af eftermiddagen.

Dorthe
...

Ingen kommentarer: