søndag den 27. september 2009

KAF Klubmesterskab 2009

Hvad har Poul m. Angel, Maj m. Cherie, Tom m. Jojo, Anette m. Berta, Birthe m. Joey og Nina m. Siggy til fælles ???

De er de nye KAF klubmestre 2009 !!!

Et STORT tilllykke til dem alle, og til alle jer andre kan jeg kun sige, at I får chancen igen til næste år.

KAF aktivitetsudvalg havde i dag inviteret klubbens medlemmer til KAF Klubmesterskab, og der blev dagen igennem kæmpet i 6 forskellige klasser (Mester, Svende, Lærlinge, Debutant, Senior og Baby) om de eftertragtede titler som KAF Klubmester. For at blive KAF klubmester, skal man blive bedst i sin klasse - hvor der løbes først et springløb og derefter et agilityløb.
I år var Lars Bang dommer, da vores faste dommer gennem mange år - Karsten Bruun - havde valgt, at han i år ville forsøge at snuppe titlen i sin klasse.

Som noget nyt havde vi i år også en babyklasse med. Det var de "gamle" hvalpe, som fik lov at forsøge sig på 2 små springbaner.

Grillmester Kaare suppleret af Tom og Flemming sørgede for, at der var frokost til alle - der var mulighed for at få både 2., 3. og 4. gang - hvis man skulle være mere sulten.

Dagen igennem blev der hygget på tværs af holdene. Og ikke mindst blev der både vist og set rigtig flot agility.

Tak til alle fordi I var med til at gøre dagen rigtig hyggelig - og vi håber I er friske, når vi til næste år skal have kåret KAF Klubmester 2010.
...

3 kommentarer:

Karin sagde ...

Jeg vil også benytte lejligheden til her at sige tak til alle for en god og hyggelig dag i Kvistgård.

Bestyrelse sagde ...

Hej Alle
Et meget stort TILLYKKE til alle klubmestere.
Det lyder som alle har haft en super dag med flot agility og DEJLIG mad.
Mange hilsner til alle

Bestyrelse sagde ...

Hej Igen
I må bære over med mig det er 1. gang jeg prøver det her, så indlægget der lige er sat ind er fra Lone, det glemte jeg lige at skrive - Undskyld