Så er det tid til at kridte skoene, hvis du vil sikre dig en af de eftertragtede kursuspladser i uge 17, hvor Jenny Damm kommer til KAF.
Der vil være følgende 4 kurser:
Tirsdag den 27. april; Begyndere og klasse 1 hunde.
Onsdag den 28. april: Kursus kun for instruktører.
Torsdag den 29. april: Små og mellem hunde – alle klasser
Fredag den 30. april: Klasse 2 og 3 hunde.
Alle dage er kl. 0900 – 1700, og det er på vores træningsplads på Egeskovvej.
Kursuspris vil være kr. 600,- . I dette er inkluderet lidt morgenmad, let frokost og kage om eftermiddagen samt kaffe og te hele dagen.
Hvis det er noget for dig, så åbner vi for online tilmeldingen på mandag den 1. februar 2010 kl. 2000.
Tilmeldingen vil foregå efter ”Først til mølle princippet” – dog har aktive medlemmer fortrinsret. Dette betyder altså, at de ekvipager som er tilmeldt et hold får tildelt plads før dem, som holder pause her i vinteren.
Det som du skal have klar, når du tilmelder dig er dit navn og e-mail adresse, din hund's navn, størrelse og niveau samt hvilken dag, I ønsker at deltage.
Hvis kurserne ikke allerede er fuld besat mandag den 15. februar, så vil der blive åbnet for ekvipager uden for klubben.
Betaling skal først ske, når du får tilsagn om en plads på et af kurserne – og når betalingen er modtaget er tilmeldingen bindende, med mindre vi kan finde en anden til at overtage pladsen.
Velkommen tilbage på mandag, hvor tilmeldingen åbnes.
Dorthe
…
fredag den 29. januar 2010
Hvornår kan der tilmeldes ???
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar