torsdag den 18. februar 2010

Tilmelding til forårstræning i KAF

Grundet de seneste års problemer med manglende tilbagemelding på tilbud, til tider halvfyldte hold og en frustreret holdkoordinator gennemføres der i år onlinetilmelding til vores hold til forårstræningen. Når tilmeldingsfristen er overstået, så vil det aktuelle antal tilmeldinger til de forskellige hold danne grundlag for oprettelse af hold og antal instruktører til de enkelte hold.

Der planlægges indledningsvis med 3-4 hold mandag, 2 hold tirsdag, 2 hold onsdag, 2 hold torsdag og 1 hold fredag, som I kan tilmelde jer til, alt efter hundestørrelse og niveau.

Holdene er planlagt med 10 gange træning med start i uge 15 og slut i uge 25. En tirsdag eller onsdag aften i løbet af perioden planlægges en fælles KAF hyggeaften med grill, hvor vi løber 2. DAL bane.

Bemærk, at der er et krav til holdene tirsdag – fredag er, at alle forhindringer kan passeres uden problemer. Hvis ikke, så er det let øvede om mandagen.

Der planlægges på følgende hold og niveauer:

Mandag:
Et hold for de øvede hvalpe – det er holdet, som har trænet som søndag 3 i ridehallen.

1 – 2 let øvede hold, heraf evt. et teknik hold, hvis der er tilslutning til dette. Teknik holdet er tænkt som et hold, der fokusere teknik i forbindelse med passage af feltforhindringer, slalom, og hjul, således at dette kommer helt på plads.

Tirsdag:
To konkurrencehold for store hunde.

Onsdag:
To konkurrencehold for små/mellemhunde – et for kl. 1-2 hunde og 1 for kl. 3 hunde.

Torsdag:
Et hold for ”dem, som vil frem” – vores Baby Power fra sidste år. Det er et hold, som sigter mod konkurrencer.

Og så det traditionelle torsdagshold uden instruktør, hvor vi vil forsøge at invitere en gæsteinstruktør eller to i løbet af foråret.

Fredag:
Et øvet hold – alle størrelser.

Du kan tilmelde dig her: Tilmelding

Sidste frist for tilmelding – hvis du vil være sikker på en plads – er mandag den 1. marts 2010 kl. 1600. Samme aften holder vi træner møde, og de endelige tilbud vil herefter være klar.
...

Ingen kommentarer: