Det betyder, at ALLE aktiviteter, herunder træningen, er flyttet fra i morgen mandag den 16. april. KAF har ikke længere aktiviteter på Egeskovvej - alt er flyttet !!! Så vi håber, at vi hurtigt finder os til rette i de nye omgivelser. Vi er flere, der allerede har glædet os over, at der ikke bare er vand i hanen - men, at det er varmt vand. Der er toiletter, klubhus ... ja alle de faciliteter, som vi har drømt om i mange år. Dem har vi nu fået - og vi har også fået en "bofælle" i form af en idrætsforening, hvor vi i dagligdagen primært skal dele banerne med fodboldafdeling.
Borsholm Idrætsanlæg,
Skibstrupvej 3,
Borsholm,
3100 Hornbæk
Træningstiderne har vi ikke ændret på - MEN vi har lidt udfordringer for vores onsdagshold, da der her i foråret er 3 onsdage, hvor arealet er optaget af fodbold på begge baner. Indledningsvis betyder det, at vi aflyser (eller flytter) træningen på onsdag 18/4 og lægger en ekstra onsdag på den 27. juni. Vi venter tilbage med forslag til håndtering af de to øvrige onsdage.
Hvis I vil se aktiviteterne - herunder hvilken af banerne, som vi skal træne på, kan I kigge ind på www.borsholm.dk og se under kalender. Her er vores træning, kurser m.m. allerede lagt ind.
Og en lille reminder til alle:
LAD JERES HUNDE BLIVE I BILERNE TIL TRÆNERNE GIVER BESKED OM AT HENTE DEM.
Ingen løse hunde mens der bygges bane, og det gælder for alle hunde, også hvalpe, der bare skal hygge og socialisere.
Der er arbejdsdag på Idrætsanlægget på lørdag den 21. april kl. 0900 - 1200. Kom og være med - en god mulighed for at møde nogle af vores nye bofæller.
...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar