tirsdag den 21. august 2012

Tilbud om ridehalstræning

Mens vi nyder de dejlige sensommerdage (ja i det mindste de dage, hvor man kan tale om noget der ligner sommer) i Danmark, så er det tid til at tænke lidt længere frem, nemlig til KAF ridehalstræning. Den nye ridehalssæson starter primo oktober, hvorfor tiden er inde til at tænke på holdplanlægningen.

Vi har som tidligere år ridehallen på Langstruplund tirsdag og torsdag kl. 2000 – 2230 samt søndag kl. 1600 – 2230, hvor vi tirsdag og torsdag planlægger på et hold hver aften, og søndag planlægger på tre hold.

Vi skal derfor be’ dig/jer om at gå ind på nedenstående link og udfylde Ønsker tilbud om ridehalstræning, så vi om muligt kan give dig et tilbud, der passer ind i dine/jeres øvrige planer.

Men som altid så er en tilkendegivelse fra dig/jer ikke det samme, som at vi kan give et tilbud, som passer. Jo flere dage hhv. tidspunkter I angiver som ”kan ikke”, jo mere begrænser det os i planlægningen, og hvis vi er uheldige, jo mindre er vores muligheder for at give jer et tilbud, som passer dig/jer.
Bemærkningsfeltet kan I bruge til at angive evt. kørselsaftaler, ønsker om at træne sammen med en eller flere andre, specielle forslag til træningen … ja, alt det, som I mener, at vi bør forsøge at tage med i vores overvejelser. MEN som før, jo flere bindinger og begrænsninger, jo sværere bliver det.

Sidste frist for at sende en tilkendegivelse er onsdag den 29. august, da vi forsøger at starte på det store holdpuslespil om allerede om tordagen.

Ønsker du IKKE at modtage et tilbud her til vinter, så besvar venligt nyhedsmailen med et nej tak, så behøver vi nemlig ikke at bruge yderligere tid på at spekulere over, om du/I har modtaget besked om ridehalstræningen.

...

Ingen kommentarer: