tirsdag den 15. april 2014

Kursus med Lene Wøhliche

Så er det kursus tid, og det betyder, at KAF kan tilbyde et handlingskursus med Lene Wøhliche den 16. maj 2014.

Lene er instruktør og aktiv agilityudøver, hvor hun løber på landsholdsniveau med sin sheltie Qato, og er netop startet til konkurrencer med sin unge papillon Waldemar.
Så Lene kan helt sikkert give udfordringer til alle uanset niveau.

Fredag den 16. maj udbydes to halvdagskurser. Et formiddagskursus kl. 0830 – 1300 og et eftermiddagskursus kl. 1330 – 1800. I tiderne er indeholdt banebygning for formiddagsholdet og pakning af banen for eftermiddagsholdet.

Kurset er åbent for alle ekvipager, som kan passerer alle forhindringer uden problemer.

Kurset vil fokusere på handling, og udfordringerne vil blive afpasset den enkelte og dennes niveau.

Pris for deltagelse er kr. 400,- og inkluderer kaffe/te i løbet af dagen, og der vil også være kage eller lignende, så vi kan holde sukkerniveauet oppe.
Frokost og øvrige drikkevarer skal medbringes.

Der vil være max. 5 deltagere på hvert hold, og pladserne fordeles efter først til mølle princippet. På tilmeldingen ønskes formiddag eller eftermiddag, men vi vil forsøge at sammensætte holdene niveaumæssigt, således at I kan få mest muligt ud af at kigge på hinandens løb.

Tilmeldingen finder I her på siden – øverst til højre – Kursus med Lene.

Sidste frist for tilmelding er torsdag den 1. maj.


 

Ingen kommentarer: