KAF starter lørdag den 25. oktober 2008 kl. 10.00 - ca. 11.30 udendørstræning for interesserede, træningen er dog primært rettet mod de ekvipager, som ikke træner i ridehallen - men øvrige skal dog også være velkomne. Træningen gennemføres - hvis vejret tillader det - lørdag 25/10, lørdag 1/11, lørdag 8/11, søndag 16/11, lørdag 22/11, søndag 30/11 og lørdag 6/12. Træningen vil primært være tekniktræning på mindre sektioner, da vi ikke kan forvente, at arealet er egnet til de store baner i hele perioden.
Pris vil være kr. 20,- pr. gang. Der vil være en instruktør til stede, som hjælper med at stille bane op og forklarer hvad der skal ske på de enkelte sektioner - og hjælper i mindre omfang. Der er ikke med denne træning lagt op til en træning, som I kender det, men her hjælper og støtter vi alle hinanden. Derfor vil I også opleve, at instruktøren kan have egen hund med.
Hvis du vil være med, så tilmelder du dig fra gang til gang, som kommentar til indlægget med dato for træningen. Træningen gennemføres kun såfremt der er mindst 6 deltagere. Under kommentaren skriver du dit eget navn og hundens - f.eks. Dorthe og Buffy.
Senest fredag kl. 20.00 vil der ligge en sidste kommentar i form af den pågældende instruktørs bemærkning om det gennemføres eller ej.
Dorthe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar